Vinder af sommerkonkurrence | Levehuse A/S
Menu

Menu

Ring Mail Til salg

Book fremvisning eller bliv kontaktet

Book fremvisning

Få mere viden om vores flotte projekter og bliv klogere på mulighederne, når I bygger med Levehuse.

Vinder af billedekonkurrence er fundet

Henover sommeren har Levehuse afholdt en billedekonkurrence, hvor beboere i Levehuse, har haft mulighed for at poste billeder fra deres boliger under hashtagget #sommerilevehuse.

Vi har modtaget billeder fra forskellige stadier i byggeprocessen – alt fra byggegrunde, nyligt opstartede boliger, rejsegilde til færdige og velindrettede boliger og indbydende og velanrettede borde inde og ude.

Vi takker for de mange fine bidrag, der bl.a. har givet os mulighed for at se, hvordan vores kunder har indrettet sig i deres Levehuse. Det var tilladt at deltage med lige så mange billeder, som man havde lyst til at dele. Vinderen blev Emma Arvad, der deltog med ikke mindre end 11 billeder fra funkisboligen i Virklund. Emma delte billeder af inde- og udemiljø og vinderbilledet blev dette billede.

Vinderbilledet

På billedet strømmer solens stråler ind og skaber sammen med de mange smukke sommerbuketter liv i det havblå Svanekøkken. Emma og Nicklas overtog deres funkishus i november 2020 og har dermed haft deres første sommer i Levehuset denne sommer. Tillykke til Emma – vi krydser fingre for en solrig sensommeraften, så I kan nyde præmien på terrassen.

Emmas billeder er postet på instagram under #sommerilevehuse. På vores facebook side er der ligeledes postet billeder til konkurrencen. De af jer der ikke er på instagram kan se billederne i galleriet herunder.