Funkishus som dobbelthus
I oktober 2020 overtog Line sit funkishus i Eriksborgparken. Husmodellen er et dobbelt funkishus, hvilket vil sige, at det er er bygget sammen med nabohuset. Grunden til huset er på 300 m2 og Line har valgt at få lavet en træterrasse i boligens baghave. Se billeder af huset og få inspiration til, hvordan man kan indrette et typehus med masser af personlighed.
Lines funkishus
Funkishuset er 120 m2 og rummer entré, køkken alrum, stue, master bedroom med tilhørende badeværelse, to store værelser samt bad og gæstetoilet. ”Størrelsen på huset passer perfekt til mig – jeg skulle i hvert fald ikke have noget større. Der er alt det, jeg skal bruge - have og carport og samtidig er det overskueligt – det skal jo være noget, jeg selv kan holde”. De to værelser tager Line kun i brug, når hun har gæster, så 120 m2 er mere end rigeligt med plads. ”Jeg ser også huset som en investering, og derfor skal der også være plads til at en familie kan bo her”.
Da planløsningen skulle på plads, overvejede Line, om ét af værelserne skulle gøres mindre, så der blev plads til et bryggers. ”Men jeg valgte at gemme min vaskesøjle i skabene i entréen, og dermed få større værelser”. Levehuses tegnestue kom med flere forslag – oprindeligt var vaskesøjlen placeret i et indhak på badeværelset, men ved at ændre denne løsning, fik Line plads til at skabsmodul mere i køkkenet. ”Den her løsning passer bedre til det behov, jeg har og det er virkelig en god læringsproces at ’bygge’ og indrette et nyt hus”.
Typehus med personligt touch
Det har været vigtigt for Line at give typehuset personlighed. Derfor har hun tilvalgt inventar, der står i kontrast til de hvide lyse flader i funkisboligen. Det mørke egetræ på køkkenøen og de flotte lange gardiner, der indrammer vinduespartierne, skaber varme i det nybyggede hjem. ”Jeg synes min bolig er blevet meget personlig, selvom det er et typehus. Det er vigtigt for mig, at min indretning skiller sig ud og skaber hygge”.
Master badeværelset, der ligger i forlængelse soveværelset, har også fået en mørk varm jordfarve på væggene. ”Jeg ville gerne have haft fliser fra gulv til loft, men jeg valgte at spare de penge, og i stedet få Levehuse til at male væggene. Det har givet den effekt, jeg gerne ville have”. I samspil med inventaret skaber farvevalget en lækker marokkansk stemning på badeværelset.
Line har sans for at indrette, og er lykkedes med at få gamle og nye detaljer til at spille godt sammen. F.eks. har hun tilvalgt messingarmatur på badeværelserne. ”De passer til de gamle håndklædeholdere og viskestykkeholdere af messing, som jeg har fra min fars hus”.
Det bedste ved Levehuset
Line sætter særligt pris på sine Heradesign lofter, der er standard i alle Levehuse, fordi de giver en fantastisk akustik: ”Når jeg har gæster kommenterer de ofte på akustikken, den er virkelig god. Jeg er så glad for, at jeg valgte de lofter”.
"Det der giver mit hjem allermest personlighed er nok mine gardiner. Jeg tror der er mange, som ville vælge lyse gardiner, men jeg har helt bevidst valgt de mørke". Line tilkøbte gardinpakken gennem Levehuses samarbejdspartner Suntex. "De kom herhjem med en masse forskellige prøver, og så var det let for mig at vælge dem, der passede bedst til min stil. De stod for at tage alle mål og så kom de og satte dem op - det var super nemt".
På begge badeværelser har Line tilvalgt at få bygget en brusehylde i brusenichen. ”Jeg kan have alle mine produkter til at stå her, så jeg slipper for at have dem stående på gulvet – det er en god løsning”.
Eriksborgparken - Nybyggerkvarteret
Til dagligt arbejder Line i Skanderborg, og når hun er kommet hjem efter en køretur på 25 min. går hun ofte en tur i området omkring Eriksborgparken. ”Der er et utroligt godt stisystem herude, og så ligger der en lille sø hernede bagved. Der går jeg faktisk tit hen i weekenden og ser solopgangen”.