Byg nyt hus | Design dit drømmehjem med Levehuse
Menu

Menu

Ring Mail Til salg

Book fremvisning eller bliv kontaktet

Book fremvisning

Få mere viden om vores flotte projekter og bliv klogere på mulighederne, når I bygger med Levehuse.

Byg nyt hus med Levehuse

Nybyggeri kan på papiret være en kompleks og udfordrende proces, især hvis man ikke har erfaring med byggeprojekter. Når du bygger nyt hus med Levehuse slipper du for at sætte dig ind i de tidskrævende og komplekse systemer med byggetilladelser og lokalplaner. Levehuse står for alt det praktiske.  

Valg af hustype

Vi er et typehusfirma og derfor tager de boliger vi bygger udgangspunkt i en af vores velkendte hustyper. Et typehus er ikke lig med en standardiseret eller ensformig bolig. Din planløsning tager blot udgangspunkt i en løsning, hvor vi har optimeret pladsen i boligen, så du får flest boligkvadratmeter for pengene. Vi opfører hovedsageligt: gårdhavehuse, funkishuse og længehuse.

Du får mulighed for at revidere planløsningen i samarbejde med vores tegnestue. Vores erfarne bygningskonstruktører vejleder dig i, hvilken hustype der passer bedst til din grund. Her kigger vi på grundens udformning i forhold til hvilken hustype, der giver de mest optimale forudsætninger for aftensol og lysindfald i boligen. Du kan blive klogere på hver hustypes kvaliteter og lade dig inspirere af andre kunders valg ved at se billeder af de boliger, vi har afleveret til tidligere kunder.

 

En planløsning der passer til din familie

Størstedelen af vores kunder er børnefamilier, og de får i gennemsnit opført 144 kvadratmeter bolig (tal 2023). På landsplan var gennemsnittet for nybyg af parcelhuse i 2022 158 m2.

Alle vores boliger har to badeværelser, og som oftest er der lagt op til en forældreafdeling med eget bad og toilet samt en værelsesafdeling. Planløsningen er skalerbar og kan tilpasses efter dine ønsker, og ikke mindst dit budget. F.eks. kan der lægges ekstra kvadratmeter til boligen for at tilføje walk-in i forbindelse med forældreafsnittet.

Det koster ikke ekstra at få tegnet en personlig planløsning. Du kan allerede i dag lade dig inspirere af vores kataloger med planløsninger - de kan downloades ganske gratis. 

De mest populære tilvalg, vores kunder vælger at bruge ekstra boligkvadratmeter på er:

  • Walk-in
  • Indbygget alkove
  • Hjemmekontor
  • Viktualierum i køkken
  • Dobbelt carport

Budget for et nyt hus

Prisen på et nyt hus hos Levehuse indeholder: grund, bolig, carport og redskabsrum. I enkelte tilfælde har vores kunder selv købt en grund, som vi herefter bygger på.
Vi udbyder som oftest en bolig på 130 m2, opført i vores standardmaterialer. Ønsker du at tilføje ekstra kvadratmeter til boligen stiger prisen. Ønsker du tilvalg udover vores standardmaterialer stiger prisen på boligen ligeledes.

Vi præsenterer dig for et overskueligt budget, som vi gennemgår nøje sammen. Helt enkelt og lavpraktisk er budgettet sat op i et Excel ark, hvor du kan krydse tilvalg af, og straks se, hvordan tilvalgene påvirker prisen på dit færdige hus. Du kan tage budgettet med videre til banken, for at få godkendt et lån.

Den helt store fordel ved at bygge med Levehuse kontra selv at stå for et nybyggeri eller renovere en ældre bolig er, at vi kender alle priser på forhånd. Vores budget er ikke baseret på estimater, der kan ende med at løbe løbsk, men faste priser. Som privatperson kan det være svært at estimere omkostningerne for materialer, arbejdskraft, licenser, tilladelser og uforudsete udgifter. Når du bygger med Levehuse, slipper du for disse spekulationer. Vi har styr på budgettet, og vi gør priserne ’transparente’, så du ved, hvad du betaler os for.

Pris for at bygge nyt hus

Når du har udfyldt tilvalgslisterne står du med et endeligt budget i hånden. Du kender størrelse på boligen, prisen på dine tilvalg og du ved hvilke materialer boligen opføres i. Tilvalgslisten består af 3 A4 sider sat op i Excel. Eksempler på tilvalg kan f.eks. være: ovenlysvindue (17.500 kr.), indmuret brusehylde (4.000 kr.), ekstra udvendig vandhane (5.550 kr.), skraldespandsly (15.000 kr.) etc. (Priser okt. 2023). 

Indeholdt i prisen er også alle de omkostninger, du som køber ikke nødvendigvis tænker over, men som du selv ville stå med regningen på, hvis Ikke Levehuse stod for entreprisen: fundering, jordbundsprøver og sandpude.

Anlægning af have er udenfor Levehuses entreprise, så her skal du sætte penge af til selv at få anlagt have.

Tryghed i byggeprocessen

I byggeperioden er din bolig og byggeriet omfattet af vores entrepriseforsikring. Du skal først tegne en forsikring fra den dag du overtager boligen – på afleveringsdagen, hvor du får nøglerne.

Vi laver intern kvalitetskontrol af tømrerarbejde, malerarbejde, murerarbejde etc. før vi afleverer din bolig. Undervejs i en byggeproces, hvor håndværkere færdes i boligen med materialer og værktøj kan der f.eks. komme små hak i vægge, så der kræves ny spartling og maling eller vi kan opdage en fuge der skal udbedres. Netop derfor gennemgår vores servicechef boligen inden aflevering, så vi kan udbedre det og aflevere en fejl- og mangelfri bolig til dig.  

Den blå tape indikerer områder der skal udbedres efter en intern kvalitetskontrol. Disse udbedres inden du overtager boligen.

Kvalitetskontrol: malerarbejde
Kvalitetskontrol: murværk
Kvalitetskontrol: karme
Kvalitetskontrol: blik

Åbent Hus

Vi holder løbende Åbent Hus arrangementer hvor du inviteres indenfor i et af vores prøvehuse. Du kan bruge et besøg i prøvehusene til:

  • Inspiration:
    Bliv klogere på hustypen og fornem planløsningen. Når du står i en nybygget bolig på 130 m2 eller 150 m2 er det nemmere at visualisere, hvor meget plads I har behov for. Kvadratmeterne i nybyg er typisk udnyttet bedre end i ældre boliger. Et nybygget etplans hus på 130 m2 kan rumme samme løsninger som en 150 m2 70’er villa i 2 plan med skråvægge og store gangarealer
  • Personlig rådgivning:
    En mægler fra vores faste samarbejdspartner Nybolig v. Jesper Lyngsø I Silkeborg, vil være til stede for at besvare alle dine spørgsmål og tilbyde personlig rådgivning.
  • Se materialer og håndværk:
    Du får mulighed for at få hands on på vores standardmaterialer og opleve kvaliteten af det arbejde, vi udfører.
  • Spar tid:
    At bygge en bolig er en stor beslutning. Ved at besøge et af vores Åbent Hus arrangementer får du hurtigt en fornemmelse af, hvad vi tilbyder, og om det passer til dine ønsker, før du begynder en omfattende byggeproces.

Se her, hvornår vi afholder næste Åbent Hus arrangement.



Se hvor vi i øjeblikket tilbyder nybyg