
Første bolig på Lønnebergvej
Lige knap 2 år efter at Mikkel og Camilla flyttede i et Levehus på Gubsøhøjen fik de nøglerne til deres gårdhavehus på Lønnebergvej. I mellem tiden er familien blevet lidt større, og mon ikke der er plads nok til dem alle 3 på de 160 m2. Gårdhavehuset er indrettet med entré, bryggers, 3 store værelser, bad og toilet, køkken alrum med indbygget depotrum, stue, samt forældeafdeling med walk-in og badeværelse. På forældrebadeværelset er der dobbelt brusekabine med brusehylde.

