Førstegangskøbernes 5 bedste råd til nybyggere
– fra Anne og Anders, der selv har været hele turen igennem
April 2026
At bygge sit første hus er stort. Og ærligt talt: Man ved ikke helt, hvad man ikke ved.
I starten af 2024 begyndte Anne og Anders at kigge efter et nyt fælles hjem. I august 2024 skrev de under på en købsaftale med Levehuse og i april 2025 flyttede de ind i deres nybyggede gårdhavehus på 150 m2. I sidste uge, april 2026, var de så søde at stille op til en snak om processen ved at bygge sit første hus med Levehuse. Det kom der kundecasen ”Fra lejlighed til første hjem – med en baby på vej” ud af, som du kan læse her på sitet. Samtalen med Anne og Anders var værdifuld for os i Levehuse, fordi vi blev gjort venligt opmærksomme på, hvordan vi kan hjælpe vores unge førstegangskøbere endnu bedre på vej. Vi har derfor valgt at supplere kundecasen med denne guide: Førstegangskøbernes 5 bedste råd. En ærlig guide, der er baseret på de nybyggerbeslutninger som Anne og Anders ville ønske, de var gjort mere opmærksomme på undervejs.
1. Spørg – og spørg igen
Som førstegangskøber er det helt naturligt ikke at kende alle muligheder.
“Vi vidste faktisk ikke, hvor meget vi kunne ændre,” fortæller parret.
Derfor er deres klare råd: Spørg ind.
Bed om at få mulighederne lagt frem – også dem, der ikke står på standardtegningen.
Det meste kan lade sig gøre. Det handler bare om at kende mulighederne – og prisen.
2. Tag et ekstra møde om plantegningen
Mange tager udgangspunkt i standardløsninger – og justerer lidt.
Men Anne og Anders peger på, at de faktisk kunne have ændret meget mere, hvis de havde vidst det.
“Vi troede lidt, at vi var bundet af de forslag, der var – men det var vi jo ikke.”
Råd: Bed om et ekstra møde med tegnestuen, hvor I gennemgår:
- Kan værelser gøres større/mindre?
- Kan funktioner flyttes?
- Kan flowet optimeres?
Det er her, I for alvor former jeres hjem.
3. Tænk EL og stikkontakter grundigt igennem
Det lyder som en lille ting. Det er det ikke.
“Der er nogle steder, hvor vi virkelig savner en kontakt i dag,” fortæller de. ”Vi har ikke tal på, hvor mange gange, vi har klasket hånden på væggen lige her bag døren ud til gangen, fordi, det er her, man naturligt ville tænde lyset”.
Som førstegangskøber er det svært at forestille sig hverdagen i huset – og derfor bliver EL ofte undervurderet.
Råd:
- Tænk i hverdagsrutiner (hvor tænder du lyset?)
- Overvej spots og lyszoner
- Spørg elektrikeren: “Hvad plejer folk at blive glade for?”
Små valg her kan gøre en stor forskel – hver dag.
4. Få inspiration – før I beslutter jer
Anne og Anders oplevede, at de nogle gange manglede inspiration til muligheder, de ikke vidste fandtes.
“Hvis nogen havde sagt: I kunne også gøre sådan her – så havde vi måske valgt anderledes.”
Råd:
- Besøg åbent hus – mange gange
- Kig på andres løsninger
- Spørg aktivt: “Hvad gør andre i samme type hus?”
Man kan ikke vælge noget, man ikke ved findes.
5. Stå ved jeres valg – det er jeres hjem
Når man er førstegangskøber, kan man nemt komme til at læne sig op ad andres anbefalinger.
Men:
“Det er vores hus – og vi skal bo i det,” som Anne siger.
Råd:
- Lyt til fagfolk – men mærk efter selv
- Sig fra, hvis noget ikke føles rigtigt
- Husk: Det er jer, der skal leve med valgene
Bonustip: Brug andres erfaringer aktivt
En af de ting, Anne og Anders har fået mest ud af efterfølgende, er sparring med naboer.
“Alle siger: Hvis vi skulle bygge igen, så ville vi gøre…”
Derfor: Tal med andre, der har bygget – det er guld værd.
Se også
Plantegninger
Se plantegninger for forskellige hustyper: bl.a. længehuse, gårdhavehuse og funkishuse.