April 2026

Anne og Anders mødte hinanden på lærerseminariet i Silkeborg. Dengang boede de i Aarhus, hvor de havde deres første fælles base.

Men efter et år i lejlighed i Aarhus trak det i en anden retning. Anders er fra Sorring, Anne er fra Odder, og sammen valgte de at flytte til Funder i Silkeborg – tættere på både natur, netværk og den hverdag, de gerne ville skabe.

Her faldt de hurtigt til. De fik venner, engagerede sig i lokalmiljøet og skabte en hverdag, de var rigtig glade for. Men lejligheden på bakken begyndte at føles for lille – og ikke mindst upraktisk, da drømmen om at starte familie også begyndte at fylde.

“Vi vidste, at vi gerne ville have et barn – men vi skulle ikke have et barn i den lejlighed,” fortæller Anne.

Så jagten på det første rigtige hjem gik i gang.

Parret kiggede længe på både ældre og nyere huse i området. Men hver gang var der noget, der ikke helt passede.

“Der var altid noget, hvor man tænkte: ‘Det må vi lige leve med’,” siger Anders. Følelsen af at skulle flytte ind i andres valg, og gå på kompromis med deres egne ønsker, blev afgørende for, at parret endte med at bygge et nyt hus, fremfor at købe et færdigbygget hus.

”Der er seriøst igen af os, der nogensinde har tænkt, at vi vil bygge et helt nyt hus. Men da vi så blev opmærksomme på den mulighed tænkte vi ’Gad vide, hvad det indebærer? Er det egentlig noget vi kan?” Tanken om, at de kunne få et nyt hjem uden kompromiser og spildplads, gjorde udfaldet.

“Det var lidt sådan: Kan det virkelig passe, at vi kan få det præcis, som vi vil?” fortæller Anne.

Om at forstå Levehuses koncept med pakkeløsning og byggeproces svarer Anne og Anders, at konceptet var nemt at forstå: ”Og no offence, men hvis vi kan forstå det, så kan alle forstå det”, siger Anders og smiler. 

Som førstegangskøbere var der mange ting, de ikke vidste på forhånd. Derfor blev tryghed en afgørende faktor gennem hele byggeprocessen.

Og her fremhæver Anne og Anders især én ting: tidsplanen.

“Vi fik en plan, hvor vi kunne se, hvad der skulle ske uge for uge – og hver gang vi kom herud, så passede det bare. Det, der stod, var også det, der skete,” fortæller Anders.

Det gjorde en kæmpe forskel – især fordi deres egen tidsplan var presset.

De havde nemlig kun fire dage til at flytte ud af deres lejlighed og ind i det nye hus.

“Hvis huset ikke havde været klar til tiden, så havde vi faktisk ikke haft noget sted at bo,” siger Anders. Og som om det ikke var nok… “Han havde også lige smidt nøglen til flyttevognen væk den dag, vi overtog huset” griner Anne.

Nøgler, højgravid mave – og en ny start

Da de fik nøglerne til huset, var Anne højgravid. Kort tid efter flytningen blev deres søn, Mads, født – og i dag, et år senere, er hverdagen en helt anden.

Den højgravide mave er blevet skiftet ud med en nysgerrig lille fyr på syv måneder, og hjemmet er fyldt med liv.

“Det føltes ret hurtigt som hjem, da vores ting kom ind – og da det begyndte at rode lidt,” fortæller Anne med et smil.

Noget af det, parret sætter allerstørst pris på i dag, er ikke kun huset – men livet omkring det.

I deres nye kvarter er der mange i samme livssituation, og det har hurtigt skabt et tæt naboskab.

“Inden for det næste år, tror jeg der kommer ti børn på vejen,” fortæller Anders.

Anne har sammen med fire andre mødre på vejen dannet deres egen mødregruppe, og hverdagen er fyldt med fællesskab og spontane ’snakke over hækken’.

“Det var lige det, jeg havde forestillet mig. Det der community – det er virkelig noget særligt,” siger hun.

Plads til livet – nu og fremover

Fra 70 kvadratmeter i lejlighed til 150 kvadratmeter i eget hus har givet familien helt nye rammer.

Der er plads til både hverdag, gæster og fremtidige drømme – og indretningen er tilpasset deres behov fra start.

“Vi har tre gode værelser og en planløsning, der bare fungerer. Der er plads til os – også hvis familien vokser,” fortæller Anders.

En af de ting parret fik ændret i planløsningen var, at der blev taget 2 m² fra gangarealet og lagt til det, der var tænkt som kontor. ”Det har givet os et helt ekstra værelse, som både kan fungere som gæsteværelse og børneværelse”, siger Anne. En løsning som parret er rigtig glade for.

I dag er huset ikke bare nyt – det er deres.

Et hjem, de glæder sig til at komme hjem til hver dag. Et sted med ro, plads og tryghed – men også et hjem, hvor der er plads til livet, som det faktisk leves.

“For os begyndte det for alvor at føles som hjem, da der kom lidt rod,” fortæller Anne med et smil. “Vi er nok begge to lidt rodehoveder.”

Og netop dét er der plads til her.

Legetøjet må gerne ligge fremme. Der må gerne være lidt liv i hjørnerne. Og der er masser af gulvplads til at sidde sammen – med lille Mads i armene, midt i det hele.

Det er blevet et hjem, hvor hverdagen får lov at fylde. Hvor der er plads til både nærvær og kaos. Og hvor deres søn kan vokse op med legekammerater lige uden for døren – og et trygt sted altid at vende hjem til.