Trygt og sikkert boligkøb med Levehuse
Dette er en kort gennemgang af boligkøbets faser. Hvis I har spørgsmål, må I endelig kontakte os.
1. Introduktion
Rejsen til jeres nye Levehus starter ofte med et møde i et af vores prøvehuse. I prøvehuset får I hands on på byggematerialer samt inventar og får en fornemmelse af finish på husene. Efterfølgende aftaler vi et personligt møde hos Levehuse på Poul Larsens Vej 10 A i Silkeborg
Mødet hos Levehuse
Vi starter mødet med at høre jeres ønsker til det nye hus og afstemme forventningerne. Herefter tager vi afsæt i et af vores aktuelle projekter, som matcher jeres ønsker. Afsæt gerne 2 timer til mødet, så vi kan nå hele vejen rundt om jeres boligdrømme.
Vi præsenterer husmodeller og plantegninger som sammenholdes med jeres ønsker. Vi gennemgår materialebeskrivelser samt pris- og tilvalgslister, og får skabt et økonomisk overblik for jeres nye hus.
Således får I et personligt tilpasset materiale som beslutningsgrundlag. Når I har besluttet jer for, at I skal være ejere af et Levehus, starter forløbet hos vores samarbejdspartnere.
2. Købsaftale underskrives
Vi har en samarbejdsaftale med Nybolig som hjælper os med salgsarbejdet, åbent hus arrangementer og udarbejdelse af købsaftaler. Købsaftalen danner grundlag for vores aftale og hermed jeres nye Levehus.
Når købsaftalen er underskrevet og formalia er på plads vender I tilbage til Levehuse
3. Tegninger udarbejdes
Når købsaftalen er indgået og alle frister overholdt, vil vores tegnestue udarbejde den endelige plantegning, facade- og murmålstegninger samt beliggenhedsplan. Det er her vi finjusterer og foretager de sidste rettelser inden I starter med at vælge materialer til jeres nye bolig hos vores samarbejdspartnere.
4. I designer jeres bolig
Når I har godkendt tegningerne sender vi kontaktoplysninger på vores samarbejdspartnere til jer. I skal selv tage kontakt og aftale tid for et møde med dem. På møderne vælger I de indvendige materialer og præger selv jeres bolig. Vores samarbejdspartnere er bl.a:
Svane Køkkenet Silkeborg - (køkken, bad, garderobe)
Henning Mortensen A/S - (EL og VVS)
Efter møde hos samarbejdspartnere
Vores samarbejdspartnere rapporterer jeres materialevalg, og vi indarbejder disse på tegninger og i prisoverslaget. I vil herefter modtage den endelige materialevalgsprotokol samt tegninger. I skal godkende og sende disse retur til Levehuse med jeres underskrift.
Det er nu vi lukker ned for ændringer, for at gøre byggeprocessen så optimal som mulig.
Når alle formalia er afstemt, kan byggeriet igangsættes og vi udmelder den endelige indflytningsdato til jer. Herfra overleverer vi projektet til vores byggeledere.
5. Byggeperioden
Når byggeriet starter op er det blot, at vente. Byggetiden udgør pt. ca. 21 uger.
Under byggeriet vil I blive kontaktet telefonisk af vores murer vedr. lægning af klinker og opsætning af fliser. Vores dygtige byggeledere og håndværkere sørger for at byggeriet forløber sig planmæssigt, således at huset står klar på den aftalte indflytningsdato.
6. Huset står færdigt
Umiddelbart op til afleveringen fremsendes slutafregning fra vores bogholderi. I inviteres samtidig til en afleveringsforretning, hvor huset gennemgås for eventuelle fejl og mangler.
Inden afleveringen af huset står betalingen til forfald. I skal sikre, at bank eller advokat frigiver de deponerede penge jf. købsaftalen. Jeres tilvalg og evt. opkrævning fra vores samarbejdspartnere vil blive tilsendt direkte til jer. Disse forfalder efter afleveringsdagen.
7. Overdragelse
På afleveringsdagen gennemgår Frank Hansen og Lars Pontoppidan (2 af vores partnerne) huset sammen med jer. I aflæser sammen el, vand og varme. Når I har godkendt huset overdrages nøglen til jer.
1 års gennemgang
1 år efter byggeriets aflevering kan I indkalde til 1 års gennemgang, såfremt der er opstået fejl og mangler. Det er vores erfarne servicechef Casper Hald, der varetager gennemgangen.