12 boliger på 130 - 180 m2
Læs mere om boligen
Langvad Bakker
I udkanten af Låsby begynder nybyggerområdet, Langvad Bakker, at tage form. Langvad Bakker etableres nordvest for Låsby og vil bestå af omkring 250 boliger, smukt placeret omkring en sø. Det kuperede terræn, med højdeforskelle på op til 20 meter, gør området unikt både i Østjylland og i resten af Danmark.
Et centralt element i Langvad Bakker er et stort, grønt fællesareal, der trækker naturen ind i midten af området. Mod vest afgrænses området af en skov og et vildt landskab med en slugt, og mod øst genetableres et naturområde i form af et landbrugsareal, der omdannes til et overdrev.
Det kuperede terræn gør, at boligerne får udsigt til natur.
Centralt i Østjylland
Låsbys centrale placering i Østjylland gør Langvad Bakker til et ideelt sted at bo, uanset hvor I arbejder. Aarhus er kun 25 minutter væk, og der er 15 minutters kørsel til Silkeborg. Motorvejsafkørslen ligger desuden blot få minutter fra området, og der er hyppige busforbindelser både mod øst og vest.
Adgangen til Langvad Bakker sker mellem kirken og kroen. Som en del af udviklingsplanen vil det charmerende kirketorv blive opdateret, så forbindelsen til resten af Låsby bliver central.
Egen daginstitution
For børnefamilier vil Langvad Bakker have sin egen daginstitution, som kommer til at ligge tæt på den eksisterende Viften Børnehave. Den nye institution vil være på knap 800 m² med plads til ca. 80 børn og forventes færdig i efteråret 2025.
Fra Langvad Bakker vil der blive etableret stier, der forbinder området med Låsbys eksisterende stinet. Dette gør det trygt og sikkert at gå eller cykle til skole, sportshal, friluftsbad, tennisbaner og det rekreative område omkring Låsby Søpark.
Skole og pasning
Låsby skole er en 2 sporet folkeskole fra 0.-9. klasse. Skolen har 430 elever med et gennemsnit på 18 elever pr. klasse og rummer også et specialtilbud.
Låsby Søpark
Låsby Søpark er byens livlige midtpunkt. Området er designet til at opsamle store mængder vand fra regn og skybrud i to store søer. Omkring søerne er der etableret legeplads, skateområde, beachvolley bane samt et bytorv med opholdstrapper. Søparken er et spændende område, der invitere til leg og bevægelse - her er regnvandet blevet samlingspunkt for byens borgere.
Sport og fritid
For de aktive familiemedlemmer har Låsby en masse at byde på.
Låsby Boldklub holder til i Låsbyhallen og samler de frivillige kræfter omkring, håndbold, badminton, styrketræning mm. Udendørs er Låsby løbeklub initiativtager til forskellige løb i byen og inviterer jævnligt på fælles løbeture.
LezGo Padel i Låsby er et moderne padelcenter med fire indendørs doublebaner, et stort loungeområde og komplette toilet- og badefaciliteter. Der er mulighed for at booke træning med en erfaren træner og der arrangeres holdtræning, samt forskellige events og turneringer for unge og gamle.
Tæt på Låsby Søpark ligger Låsby Svømmebad som imponerende nok drives af frivillige. Svømmebadet er åbent fra maj til september og kan bl.a. lejes til fødselsdage. Svømmebadet er løbende renoveret og i 2021 blev der tilføjet en stor sauna. Svømmebadet inviterer derfor også på saunagus.
Book fremvisning
Vi viser gerne nogle af vores igangværende byggerier og vores prøvehuse frem. Book fremvisning hos Kristian på mail: kr@levehuse.dk
Har du spørgsmål vedrørende denne bolig?
Kontakt os i dag på telefon: 93 63 06 03
Eller send en e-mail til kr@levehuse.dk