Tidligere projekter
Tryk her for at læse mere om boligen
LÆNGEHUSE
Eriksborg-parken er en nyere udstykning i Silkeborg, hvorfra man via den nye motorvej nemt kommer til både Århus og Herning.
KVALITET, FUNKTIONALITET OG LIVSKVALITET
Eriksborg-parkens huse er opført i stilren dansk arkitektur. Facadeløsningen er med rene linjer og flotte detaljer, såsom gesims, der forener det moderne og det klassiske udtryk. Husene er designet som længehuse i et tidløst design med fokus på kvalitet og funktionalitet, hvilket sikrer et enkelt og fuldendt hus.
Boligerne er opført i traditionelle og gennemprøvede byggematerialer, hvor der ikke er gået på kompromis med kvaliteten. Facaden er muret op i en sten med struktur og i en mørk nuance, som står flot til det gråsorte tag og den sorte træbeklædning.
Husets design og materialer sikrer minimal vedligeholdelse. De sorte vinduer og døre er udført i den populære træ-alu kombination, som indvendig ligner det klassiske trævindue og udvendig er beklædt med en meget vejrbestandig aluminiumsprofil.
Alle huse er opført med et genindvindingsanlæg, som sikrer et godt indeklima. Anlægget genvinder varmen i huset, samtidig med at luften kontinuerligt skiftes og renses i hele huset.
Boligerne er primært orienteret mod havesiden, hvor facaden åbner sig med glaspartier og terrassedøre og lukker lyset ind i hjemmet. Carporten og det tilhørende redskabsrum skaber et privat rum i haven ved at skærme af mod vejen. Alt i alt er den overskuelige og private have, solrige terrasser og muligheden for etablering af gårdhave mod vejen med til at skabe det perfekte leverum for dig og din familie.
Det er essentielt i et Levehus.
Martin Søgaard
Arkitekt og bygningskonstruktør
Book fremvisning
Vi viser gerne nogle af vores igangværende byggerier og vores prøvehus på Safranvej frem. Book fremvisning hos Pernille på 93 63 06 03 eller mail pbl@levehuse.dk
Har du spørgsmål vedrørende denne bolig?
Kontakt os i dag på telefon: 93 63 06 03
Eller send en e-mail til pbl@levehuse.dk