Mød det unge par der som de første flytter ind på Antonsvej
Menu

Menu

Ring Mail Til salg

Book fremvisning eller bliv kontaktet

Få mere viden om vores flotte projekter og bliv klogere på mulighederne, når I bygger med Levehuse.

Mød familien

Til marts næste år kører de første flyttelæs ind på Antonsvej i Astrid Lindgrenkvarteret i Silkeborg. Den lille familie, der har købt Antonsvej nr. 4, består af Christian, Line og deres 3 børn: tvillingepigerne Isabella og Melia på 2,5 år og Clara på 10 år. Mens familien venter spændte på, hvem der bliver deres kommende naboer, har de været så søde at fortælle lidt om dem selv og deres tanker omkring huset på Antonsvej. Fra Levehuses side tør vi godt garantere, at man får sig en håndfuld søde naboer, hvis man flytter ind ved siden af Christian, Line og pigerne.


Hvem består jeres familie af og hvad laver I til dagligt

Vi, Christian og Line, danner i dag familie sammen med vores tre børn, tvillingerne Isabella og Melia på 2,5 år og Clara på 10 år. Tvillingerne går i børnehave ved Balle Naturbørnehave og Clara går i 4’ klasse på Balleskolen. Christian er ejendomsmægler her i Silkeborg, og Line arbejder hos SKAT hos Administration og Servicestyrelsen med placering i Herning.   

 

Hvor flytter I fra (by og boligtype) og hvor længe har I boet der?

Vi har solgt vores villa på Balle Kirkevej her i Balle, 8600 Silkeborg – så vi flytter ikke ret langt. Vi har boet i huset siden 2019, men har årene før været bosat til leje i Balle. Christian er født og opvokset i Balle og har ligeledes gået på Balleskolen.

 

Hvad bliver den største forskel fra jeres nuværende bolig til huset på Antonsvej?

Vi får noget mere plads, således kan tvillingerne få hver deres værelse, og vi får det køkken-alrum som vi drømmer om. Ligeledes får vi en betydelig mindre grund, hvilket også giver noget mere overskud til haven og dens vedligehold – hvilket var svært i det tidligere hus grundet generel travlhed i familien. Den mest betydelige del bliver det minimale vedligehold der er, ved at flytte i noget ”nyt” fremfor et 70’er hus, inde som ude. Og så naturligvis det, at vi selv har været medbestemmende på, hvordan huset skal være.

 

Hvordan har I oplevet samarbejdet med Levehuse indtil nu?

Vi er fuldt ud tilfredse – vi har meget svært ved at sætte en finger på noget negativt, da processen med Levehuse og særligt Pernille, har været til topkarakter. Vi er fuldt informerede om alle nybyggeriets facetter, og der er taget kærlig hånd om os – og sat rigeligt af tid af til spørgsmål m.m. Og en anden god ting er, at der bliver overholdt det der bliver lovet – vi har ikke skulle vente forgæves på opfølgning, ting der skulle undersøges m.m. på noget tidspunkt. Det er virkelig noget man sætter pris på, når man står som nysgerrige og til tider ivrige ”førstegangsbyggere”.

 

Hvad glæder I jer mest til ved at flytte ind i huset?

Først og fremmest at se det 100% færdige resultat – derefter indrette huset og mærke rummene, og få en nemmere hverdag for alle familiens fem personer – forstået på den måde man ved man får kvalitet, og mange hyggelige stunder i husets hjerterum.

Hertil hilse på naboerne, få stablet et godt naboskab på benene, og bidrage til alle på vejen får en god oplevelse. Gerne med mange legende børn på vejen 😉

 

Bonusinfo:

Christian og Line er klassiske Levehuse kunder, da cirka halvdelen af de opførte Levehuse i Silkeborg bebos af unge børnefamilier, hvoraf mange er fra lokalområdet.